Eksempel på forskellige tilgange til problemløsning
I en stor kontorbygning i Manhattan var der problemer med ventetid ved elevatorerne om morgenen når folk mødte på arbejde. Ejerne bad ingeniørerne undersøge mulige løsninger. Ingeniørerne undersøgte om elevatorerne kunne forbedres eller man kunne opføre flere elevatorer, men løsningerne blev alt for dyre.
Så løste en psykolog problemet, ved at sætte spejle op der hvor man ventede på elevatoren. Psykologen vidste at menneskers opfattelse af tid er abstrakt og hvis der er et spejl kigger vi altid i det og lader vores tanker vandre. Vi mister tidsfornemmelsen, og de 3 minutters ventetid opleves meget kortere. Klagerne forsvandt!
Psykologen kiggede på konteksten for klagen, hvilket var vores forhold til tid og de forskellige modes vi er i. Ved elevatoren keder vi os og så opleves tiden langsom. Den situation ændrede han.
Ingeniører derimod, kiggede kun på det problem som ejerne havde givet dem – langsomme elevatorer – og kom op med dyre og meget omfattende løsninger.
Psykologen var klog og brugte de fire faser, mens ingeniørerne gik direkte til løsningsfasen. Størstedelen af udviklingsprojekterne i denne verden har samme tilgang til opgaverne som ingeniørerne havde.
Nogle vil hævde, at psykologen ikke løste problemet, men blot camouflerede det, og de tre minutter som medarbejderne ventede, vil blive til flere timer over et år, hvilket også er rigtigt. Det skal dog ses i sammenhæng med, at en gennemsnitlig kontorbaseret arbejdsdag indeholder cirka 25 % effektiv arbejdstid. Og hvem siger, at ens hjerne ikke kan arbejde mens man henter kaffe eller står og venter på elevatoren.