Per Lisberg
Jeg har en del års international erfaring med forretningsudvikling og innovation i den offentlige og private sektor. De senere år er den suppleret med erfaring med udvikling af film og fiktion primært til brug i reklame og formidling.
Jeg har hentet min viden og erfaring fra arbejde og længere ophold i Europa, Asien og Nordamerika.
Jeg er klog, holistisk hurtigtænkende med et åbent sind og resultatorienteret drive……og meget beskeden med en snert af humor!
Til daglig arbejder jeg med radikal innovation og forretningsudvikling samt lejlighedsvis film og storytelling.
Jeg oplever mange lighedspunkter mellem det at skabe en god filmhistorie og en radikal innovation. Det afspejler sig i Imagine Innovation® metoden.
De sidste 5 år har jeg:
- Iværksat et nyt innovativt tiltag indenfor Internethandel med brug af 3D.
- Iværksat og ledet et internationalt cross-media selskab med et nyt innovativt koncept til brug indenfor marketing og kommunikation.
- Rådgivet Københavns Kommune og Dansk Industri omkring innovation samt faciliteret et tværfagligt innovationsprojekt i den offentlige sektor.
Min uddannelsesmæssige baggrund:
- NLP Business Practitioner fra Rovsing Academy
- Mini MBA i Strategic Business fra SIMI (Scandinavian International Management Institute).
- HA økonom fra CBS.
- Diploma uddannelse i IT, Business & Innovation hos Computer Sciences Corporations Center for Excellence
- Filminstruktør og manuskriptforfatter uddannelsen på Kort og Dokumentarfilmskolen.
Udvalgte projektreferencer
Den offentlige sektor: Den danske centraladministration, styrelser og københavns kommune
Telco sector: TDC
Den finansielle sektor: Tryg forsikring
IT sektoren: Computer Science Corporation
Media sektoren: Små og mellemstore virksomheder i Europa.
Proces industrien: Hydro, Norge
Service sektoren: ISS og Falck
Transportsektoren: SAS
Derudover har jeg coachet og undervist en række ledende medarbejdere i innovation, storytelling og forretningsudvikling igennem de sidste 6 år.
Min erfaring med forretningsudvikling og innovation er, at de største resultater kommer ved at:
- tage udgangspunkt i kundens universelle behov og værdier.
- forstå paradigmet bag problemet og tage udgangspunkt i det, når løsningerne skal findes.
- dele processen op i faser fordi deltagernes mindset skal skifte undervejs i udviklingsforløbet fra det kreative til det konstruktive og til slut det kritiske tankesæt.
- starte med at skabe ønskescenariet og så arbejde sig baglæns mod morgendagens løsning.
- være smart og “låne” gode løsninger benyttet andre steder i markedet. Det er sjældent, at de bedste nye løsninger findes indenfor ens egen sektor.
- “sælge” løsningen til folks hjerter ved hjælp af storytelling. Vi træffer primært vores beslutninger på basis af værdier, ønsker og følelser.